• Vælg den rigtige ramme: Trærammer giver et klassisk look, mens metalrammer passer til moderne stilarter.
• Paspartout: Brug en paspartout (mellemramme) for at give plakaten dybde og fokus.
• Farvekoordination: Vælg en ramme, der komplementerer farverne i plakaten.
• Beskyttelse: Brug glas eller akryl for at beskytte plakaten mod støv, fugt og UV-stråler.
• Hængning: Brug crochet-hager eller D-ringe for at sikre, at plakaten hænger lige.

Tip: Hvis du rammer ind selv, så brug en præcisionskniv og en linjal for at få rene kanter.

• Vinyl: Vandafvisende, holdbart og modstandsdygtigt over for UV-stråler. Ideelt til langvarig udendørs brug.
• PVC: Let, fleksibelt og vejrbestandigt. Perfekt til midlertidige udendørs plakater.
• Kraftpapir med laminering: Økonomisk og beskyttet mod fugt, men ikke så holdbart som vinyl.
• Aluminiumsplader: Ekstremt holdbart og modstandsdygtigt over for alle vejrforhold. Bruges ofte til skilte.

Tip: Overvej at bruge UV-beskyttende laminering for at forlænge plakatens levetid.

• Standardstørrelser: A3 (29,7 x 42 cm), A2 (42 x 59,4 cm), og A1 (59,4 x 84,1 cm) er populære til indendørs brug.
• Snorri.dk størrelser: A3 (29,7 x 42 cm), 30 x 40 cm, 50 x 70 cm og 70 x 100 cm.
• Udendørs plakater: Her anbefales større formater som A0 (84,1 x 118,9 cm) eller endda større, afhængigt af synligheden.
• Brugen af plakaten: Skal den ses på lang afstand? Så vælg en større størrelse med tydelig tekst og billeder.

Tip: Mål det område, hvor plakaten skal hænge, og vælg en størrelse, der passer naturligt ind i rummet.

PSG blev grundlagt i 1970 ved sammenlægningen af ​​Paris Football Club og St Germain Stadium. Pariserne vandt deres første store hæder, den franske pokalturnering, i 1982, og deres første division 1-titel i 1986. 1990’erne var en af ​​de mest succesrige perioder i Paris Saint-Germains historie. De vandt en anden ligatitel, tre franske pokaler, to franske ligapokaler, to franske supercupper og den europæiske pokalvindercup i 1996.

Efter et fald i formuen i 2000’erne har Rossoneri nydt en genoplivning siden 2011 med øget økonomisk støtte, opnået uovertruffen dominans i indenlandsk konkurrence, vundet syv ligatitler og 20 nationale pokaler. Paris Saint-Germain er også blevet stamspillere i Champions League og nåede finalen for første gang i 2020.

Paris Saint-Germain har spillet flest sæsoner i træk i den franske topklasse og er en af ​​to franske klubber, der har vundet store europæiske titler. De er den mest populære fodboldklub i Frankrig og et af de mest støttede hold i verden. Paris Saint-Germains hjemmebanedragt er rød, blå og hvid med Eiffeltårnet og iris på deres våbenskjold. Paris Saint-Germain havde en langvarig rivalisering med Marseille Olympiad; parret spillede i fransk fodbolds mest berygtede konkurrence, Le Classique.

Den Qatariske emir Tamim bin Hamad Al Thani ejer Paris Saint-Germain gennem den lukkede aktionær Qatar Sports Investments (QSI), som købte klubben i 2011.

Find plakaten her: https://snorri.dk/shop/sportshold-plakat-frankrig/

Almindeligvis antager man, at den nordiske mytologi udgjorde den fortællende udmøntning af den førkristne verdensopfattelse blandt nordboerne. Dette er imidlertid kun delvist rigtigt, da der findes mange elementer i kilderne, som er af ikke-nordisk oprindelse.

Det, man almindeligvis forstår ved ’nordisk mytologi’ er den samling af historier, (og brudstykker af historier). Og disse kan kan læses i den Ældre og den Yngre Edda. Samt mere fragmentarisk i en lang række andre kilder (fx hos Saxo og i forskellige sagaer).

Verdensopfattelse af De Nordiske Guder

Den opfattelse af et næsten modsigelsesfrit ’world-view’, som den moderne læser har af den nordiske mytologi og de nordiske guder, skyldes i vidt omfang, at vores viden især stammer fra den Yngre Edda, der blev forfattet af islændingen Snorre Sturlason i middelalderen.

I virkeligheden er der ingen tvivl om, at der i det hedenske Norden som i andre mundtlige kulturer har eksisteret mange forskellige varianter af myterne. Og at mange af enkeltfortællingerne har været indbyrdes modsigelsesfyldte. Hvilket der også tydeligt er tegn på i de skriftlige versioner, som er overleveret til os.

Ikke desto mindre synes der med nogenlunde sikkerhed at kunne udpeges nogle overordnede strukturer, som har karakteriseret den verdensopfattelse, som myterne har været udtryk for.

Man har, som det er tilfældet i alle mytologier, haft en ’skabelsesberetning’. Der har søgt at forklare og legitimere en lang række af de forhold, som har præget den tid, hvor myterne blev fortalt. Naturfænomener, sociale institutioner og verdens tilstand i almindelighed.

Selve verdensbilledet har bestået i en række forskellige verdener, der har udgjort koncentriske cirkler. Inderst var Asgård, hvor de nordiske guder hører til, og hvor de har deres boliger, hvoraf den kendteste er Valhal, Odins hal, hvor de døde krigere samles.

I centrum af Asgård står verdenstræet Yggdrasil, hvis rødder rækker ud til forskellige verdener, og som desuden er en tidsmåler: Vi møder det, liggende som frø under jorden, som det store stolte træ og som den ’skælvende Ask’ umiddelbart før Ragnarok.

Midgård

Uden for denne verden ligger Midgård, menneskenes verden, og uden for denne igen Udgård, som ganske vist kun er nævnt i en enkelt kilde ved det navn, men hvis tilstedeværelse som område for jætterne ikke kan drages i tvivl.

Jætterne

Jætterne, der kendes under flere forskellige betegnelser, repræsenterer en ’modkultur’ i forhold til asernes og menneskenes verdener, og udgør en konstant trussel helt frem til Ragnarok.

Efter skabelsen af kosmos har man forestillet sig en ’guldalder’, hvor alt var ideelt, men som bliver afbrudt af en række forskellige hændelser, der fører frem til den langt fra ideelle tilstand, som præger verden i nutiden.

Denne nutid vil få en afslutning med Ragnarok, ’gudernes skæbne’, hvor guderne, deres modstandere, jætterne, menneskene og hele jorden vil gå til grunde. Ud af dette kaos vil en ny jord imidlertid opstå, med nye gude- og menneskeslægter. Hvorvidt denne tilstand er ’evig’ eller om der er tale om en cyklisk opfattelse, er omdiskuteret.

I dette forløb spiller en række forskellige guder forskellige roller. Odin er fyrsternes gud og den viseste af alle.

Thor

Thor er den stærke, som konstant bekæmper jætterne.

Frey og Freyja

Frey og hans søster Freyja har med frugtbarhed og seksualitet at gøre.

Loke eller Loki

Loke er en dæmonisk skikkelse. En skikkelse som så at sige ’indefra’ er med til at nedbryde gudernes og menneskenes samfund. Og ved Ragnarok fører jætterne an i kampen mod den ordnede verden.

Ved siden af disse findes en lang række væsener, guder og forskellige kollektivgrupper (fx alfer, valkyrier, diser mf.). Vi har kun et meget ufuldstændigt kendskab til gennem de overleverede kilder. Der er ingen tvivl om, at hovedparten af disse skikkelser, ud over deres rolle i fortællingerne, også har spillet en rolle i den religiøse kult.

Links

• Læs mere her: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/nordisk-mytologi/
• https://www.religion.dk/nordisk-mytologi/guder-i-den-nordiske-mytologi
• Se mine plakater her: https://snorri.dk/product-category/nordiske-guder/

Jeg ved godt der findes mange forskellige slags plakater i denne dur, men ingen som disse. Og jeg tror på, at Mørke-folket vil være stolte over at have en lokal designers plakat hængende.

Jeg tænkte meget over, hvad motivet skulle være og jeg kom frem til, at jeg faktisk gerne ville holde den så enkel som muligt, så jeg kom frem til at det bare skulle være 8544 Mørke, som skulle være på plakaten. 8544 Mørke er faktisk et okay stort område, taget i betragtning, at Mørke by bare er en lille “gennemfartsby” som så mange andre danske byer.

Og så kom 8543 Hornslet selvfølgelig som en naturlig nummer to. Næste i rækken bliver nok 8541 Rønde

LINK – Du kan finde dem her.