Nordiske Guder: Plakater med Nordisk islæt

Nordiske Guder: Plakater med Nordisk islæt

Der er mange forskellige spændende guder og gudinder i den Nordiske Mytologi. Men jeg har valgt nogle få ud, som jeg synes er mest spændende. Disse plakatdesigns er mine visioner om, hvordan de kan se ud.

Almindeligvis antager man, at den nordiske mytologi udgjorde den fortællende udmøntning af den førkristne verdensopfattelse blandt nordboerne. Dette er imidlertid kun delvist rigtigt, da der findes mange elementer i kilderne, som er af ikke-nordisk oprindelse.

Det, man almindeligvis forstår ved ’nordisk mytologi’ er den samling af historier, (og brudstykker af historier). Og disse kan kan læses i den Ældre og den Yngre Edda. Samt mere fragmentarisk i en lang række andre kilder (fx hos Saxo og i forskellige sagaer).

Verdensopfattelse af De Nordiske Guder

Den opfattelse af et næsten modsigelsesfrit ’world-view’, som den moderne læser har af den nordiske mytologi og de nordiske guder, skyldes i vidt omfang, at vores viden især stammer fra den Yngre Edda, der blev forfattet af islændingen Snorre Sturlason i middelalderen.

I virkeligheden er der ingen tvivl om, at der i det hedenske Norden som i andre mundtlige kulturer har eksisteret mange forskellige varianter af myterne. Og at mange af enkeltfortællingerne har været indbyrdes modsigelsesfyldte. Hvilket der også tydeligt er tegn på i de skriftlige versioner, som er overleveret til os.

Ikke desto mindre synes der med nogenlunde sikkerhed at kunne udpeges nogle overordnede strukturer, som har karakteriseret den verdensopfattelse, som myterne har været udtryk for.

Man har, som det er tilfældet i alle mytologier, haft en ’skabelsesberetning’. Der har søgt at forklare og legitimere en lang række af de forhold, som har præget den tid, hvor myterne blev fortalt. Naturfænomener, sociale institutioner og verdens tilstand i almindelighed.

Selve verdensbilledet har bestået i en række forskellige verdener, der har udgjort koncentriske cirkler. Inderst var Asgård, hvor de nordiske guder hører til, og hvor de har deres boliger, hvoraf den kendteste er Valhal, Odins hal, hvor de døde krigere samles.

I centrum af Asgård står verdenstræet Yggdrasil, hvis rødder rækker ud til forskellige verdener, og som desuden er en tidsmåler: Vi møder det, liggende som frø under jorden, som det store stolte træ og som den ’skælvende Ask’ umiddelbart før Ragnarok.

Midgård

Uden for denne verden ligger Midgård, menneskenes verden, og uden for denne igen Udgård, som ganske vist kun er nævnt i en enkelt kilde ved det navn, men hvis tilstedeværelse som område for jætterne ikke kan drages i tvivl.

Jætterne

Jætterne, der kendes under flere forskellige betegnelser, repræsenterer en ’modkultur’ i forhold til asernes og menneskenes verdener, og udgør en konstant trussel helt frem til Ragnarok.

Efter skabelsen af kosmos har man forestillet sig en ’guldalder’, hvor alt var ideelt, men som bliver afbrudt af en række forskellige hændelser, der fører frem til den langt fra ideelle tilstand, som præger verden i nutiden.

Denne nutid vil få en afslutning med Ragnarok, ’gudernes skæbne’, hvor guderne, deres modstandere, jætterne, menneskene og hele jorden vil gå til grunde. Ud af dette kaos vil en ny jord imidlertid opstå, med nye gude- og menneskeslægter. Hvorvidt denne tilstand er ’evig’ eller om der er tale om en cyklisk opfattelse, er omdiskuteret.

I dette forløb spiller en række forskellige guder forskellige roller. Odin er fyrsternes gud og den viseste af alle.

Thor

Thor er den stærke, som konstant bekæmper jætterne.

Frey og Freyja

Frey og hans søster Freyja har med frugtbarhed og seksualitet at gøre.

Loke eller Loki

Loke er en dæmonisk skikkelse. En skikkelse som så at sige ’indefra’ er med til at nedbryde gudernes og menneskenes samfund. Og ved Ragnarok fører jætterne an i kampen mod den ordnede verden.

Ved siden af disse findes en lang række væsener, guder og forskellige kollektivgrupper (fx alfer, valkyrier, diser mf.). Vi har kun et meget ufuldstændigt kendskab til gennem de overleverede kilder. Der er ingen tvivl om, at hovedparten af disse skikkelser, ud over deres rolle i fortællingerne, også har spillet en rolle i den religiøse kult.

Links

MENU